Som opvarmning til sommerens festival afholder Roskilde Festival en række live-sessions med et udvalg af de artister, der spiller på Pavilion Junior-scenen i dagene op til festivalen.
På fredag d.16 april lyder startskuddet til Roskilde Sessions. Et nyt koncert-initiativ som skal præsentere det musikalske vækstlag – og som er en udbygning af deres Pavilion Junior-scene for musikalske...
[read more]
Som opvarmning til sommerens festival afholder Roskilde Festival en række live-sessions med et udvalg af de artister, der spiller på Pavilion Junior-scenen i dagene op til festivalen.
På fredag d.16 april lyder startskuddet til Roskilde Sessions. Et nyt koncert-initiativ som skal præsentere det musikalske vækstlag – og som er en udbygning af deres Pavilion Junior-scene for musikalske stjernefrø.
For at styrke ny dansk musik, er Roskilde Festival gået sammen med VEGA om at skabe Roskilde Sessions, hvor nye, Roskilde-aktuelle danske bands får mulighed for at optræde på spillestederne VEGA og Gimle foran et musikelskende publikum. Samtidig bliver det en gratis forsmag på nogle af de musikoplevelser, der venter dig til sommer på Roskilde Festival.
Den første Roskilde Session bliver fredag 16. april i VEGAs Ideal Bar med et af tidens mest lovende danske elektroniske acts, Sleep Party People. Sleep Party People har allerede imponeret som support til både amerikanske The Antlers og svenske First Aid Kit, og debutalbummet er blevet hyldet på tværs af anmelderkorpset.
Selve aftenen indledes med et dj-set leveret af Roskilde Festivals og VEGAs bookere. Da den første session finder sted dagen efter offentliggørelsen af festivalplakaten, bliver der rig mulighed for at diskutere de nyeste offentliggjorte festivalbands.
Koncerterne optages og streames gratis
Alle Roskilde Sessions bliver optaget med lyd og levende billeder, som du efterfølgende kan streame fra både Roskildes Festival og VEGAs hjemmeside i løbet af foråret.