Efter en landsdækkende turné til de danske fængsler kommer forestillingen nu til København:
SKYGGEN AF KAIN
- en historie om ondskab og tilgivelse
Frit efter myten om Kain og Abel og med inspiration i H.C. Andersens ”Skyggen” fortæller SKYGGEN AF KAIN historien om en dreng, der i et pludseligt uforklarligt anfald af had, overfalder sin lillebror og slår ham ihjel. Herfra har drengen...
[read more]
Efter en landsdækkende turné til de danske fængsler kommer forestillingen nu til København:
SKYGGEN AF KAIN
- en historie om ondskab og tilgivelse
Frit efter myten om Kain og Abel og med inspiration i H.C. Andersens ”Skyggen” fortæller SKYGGEN AF KAIN historien om en dreng, der i et pludseligt uforklarligt anfald af had, overfalder sin lillebror og slår ham ihjel. Herfra har drengen kun to veje at gå: Enten destruere sig selv, eller søge den umulige tilgivelse, som kræver, at både han og omverdenen forliger sig med hans skyggeside.
I et lystæt telt transformeret til et fængsel sættes Kain, Abel, Gud
og Tiden i spil i en fortælling om ondskabens menneskelige ansigt og tilgivelsens magt. Stykket bevæger sig i et krydsfelt mellem konkret tekst og abstrakt bevægelse, et levende bevægende lys og en fysisk integreret musik.
SKYGGEN AF KAIN produceres af Det Olske Orkester.
Læs mere om teatret og fængselsturnéen på detolskeorkester.dk
Medvirkende: Øyvind Kirchhoff, Kristian Dinesen, Matias Seibæk og Jakob Kirkegaard
Instruktør: Lotte Faarup
Dramatiker: Sven Ørnø og Lotte Faarup
Lysdesigner: Pernille Plantener Holst
Scenograf: Signe Beckmann